PII Guard er en højteknologisk startupvirksomhed i vækst, som hjælper større virksomheder og organisationer med at passe bedre på deres brugeres og kunders persondata og anden følsom information.

Hos PII Guard går det rigtigt godt og vi har meget travlt. Vi søger derfor en kvalitetsbevidst og dygtig udvikler til at hjælpe os med at videreudvikle vores eksisterende produkter samt udvikle nye produktserier inden for databeskyttelse.

”Vi har flere produkter i pipeline, og jeg ser gerne, at du er med til at udvikle dem og bidrager med dine erfaringer og ideer. Hos os er der virkelig kort vej fra tanke til beslutning og implementering, så du skal ikke vente særlig længe på at se dine ideer blive til virkelighed” forklarer CEO & Founder Martin Staal Boesgaard.

Dit kommende job

Som softwareudvikler skal du hjælpe med at udvikle og implementere vores produkter. Arbejdet vil være omtrent ligeligt fordelt mellem backend (hovedsageligt Java) og frontend (web). Der vil også være nogen interaktion med datakilder, eks. via SQL/JDBC, AWS S3, Azure Data Lake og strukturerede filformater. Herudover kan der også være implementering af pilotprojekter og demonstrationer samt kundeprojekter/kundeinteraktion.

”Vi er en ung lille virksomhed i stor vækst uden så meget politik og begrænsninger. Så hos os har du al mulighed for at forme din rolle og prøve forskellige hatte af, efterhånden som du og virksomheden udvikler sig” fortæller Martin, som du kommer til at arbejde tæt sammen med.

Vores produkter er verdensledende – Og det forpligter

Vores produkter og løsninger er teknisk meget avancerede og er på flere områder verdensledende. Både i forhold til funktionalitet og i forhold til sikkerhed er vi foran de andre på markedet. Vores unikke grundteknologi har et meget stort potentiale og vi planlægger at udvikle flere innovative produkter baseret på vores teknologi.

Derfor vælger vi dig

Du er fagligt stærk og løsningsorienteret. Du kan godt lide at fordybe dig i avancerede opgaver. Du har evnen til at tænke kreativt og finde løsninger på det, som så ud til at være umuligt. Du går op i at udvikle dig. Du er god til at samarbejde og er en god kollega.

”Jeg går op i at have et godt arbejdsmiljø baseret på gensidig respekt, fokus på faglighed og professionalisme. Som en af mine første medarbejdere er det vigtigt, at du kan skabe det sammen med mig, til glæde for os begge og fremtidige medarbejdere i PII Guard” slutter Martin.

Dine kvalifikationer

Vi forventer du har en relevant uddannelse som fx datamatiker, ingeniør eller datalog og finder programmering spændende. Du må meget gerne have erfaring med softwareudvikling, men det er ikke et krav.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af følgende:

  • Java
  • SQL (diverse dialekter)
  • Web frontend (HTML, jQuery, JavaScript, CSS)
  • Andre programmeringssprog (eks. C#, C/C++)
  • Git
  • CI / Automatiseret byg
  • Apache Kafka
  • Automatiseret test (integrationstest og GUI test)
  • Design, grafik og video
  • Teknisk dokumentation

Du behersker engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder

  • Fokus på faglighed og professionalisme.
  • Varierende opgaver og varierende kompleksitet.
  • Sammenhold og en uformel tone.
  • Personlig udvikling.
  • Et godt miljø baseret på gensidig respekt.
  • En virksomhed i vækst: Mulighed for andre opgaver eller at ændre roller i fremtiden.
  • Du får et tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer i det daglige.
  • Mentorordning, hvor du får mulighed for at sparre med en erfaren mentor.

Vores arbejdsplads

PII Guard er beliggende i Greve (syd for København) tæt på motorvej og offentlig transport. Vi har gode parkeringsmuligheder og vores kontor ligger i lyse lokaler i et kontorfællesskab med andre mindre virksomheder.

Skal der stå PII Guard på dit nye visitkort?

Så glæder vi os til at modtage dit CV og en kort præsentation af dig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CEO & Founder Martin Staal Boesgaard på telefon 70 20 30 20.

Ansøgning og CV sendes på e-mail til .

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.